0
Your shopping cart is empty.

HOUZZ' PRIVATLIVSPOLITIK

Velkommen til Houzz! Houzz er en online-platform for boligrenovering og -indretning. Houzz er et tværfagligt forum for en lang række boligeksperter og fagfolk inden for boligbyggeri og boligforbedring og for sælgere af boligprodukter, andre virksomheder, boligejere og lejere og boligindretningsentusiaster. Gennem Houzz kan du få råd og ideer til indretning, produkter og tjenesteydelser inden for boligrenovering og boligforbedring.

Denne Privatlivspolitik beskriver, hvilke personoplysninger Houzz indsamler, hvordan Houzz bruger oplysningerne, hvordan oplysningerne kan videregives, og hvilke valgmuligheder og rettigheder du har i forhold til disse oplysninger. Din adgang til og brug af vores platform er reguleret af denne Privatlivspolitik.

Vores platform består af houzz.com, houzz.co.uk, houzz.de, houzz.fr, houzz.it, houzz.es, houzz.dk, houzz.se, houzz.ie, houzz.com.sg, houzz.jp, houzz.com.au, houzz.co.nz, houzz.ru, houzz.in; andre sites og apps, hvor denne Privatlivspolitik kan ses, og som er under Houzz' brand eller drives af Houzz-koncernen; vores plug-ins, widgets og indhold, der er indlejret på tredjeparters websteder; samt kommunikation og tjenesteydelser, der tilbydes gennem disse websteder, apps, plug-ins, widgets og indhold.

Betegnelserne "vi", "os", "vores" eller "Houzz" henviser til (a) Houzz Inc., et selskab i Delaware, og (b) hvis du har adgang til eller bruger vores markedsplads på Houzz-platformen og bor i USA, Houzz Shop LLC, et selskab med begrænset ansvar i Delaware, og hvis du har adgang til eller bruger vores markedsplads på Houzz-platformen og bor uden for USA, Houzz Shop International LLC. "Houzz-koncernen" henviser til Houzz' tilknyttede virksomheder.

1. Indsamling af oplysninger

Vi indsamler oplysninger, som du giver os direkte, eller som vi får fra tredjeparter eller automatisk, når du bruger vores platform. Vi indsamler oplysninger fra din enhed ved hjælp af cookies og lignende teknologier. Vi kan også modtage oplysninger om din placering.

Oplysninger, du giver os direkte

Vi indsamler oplysninger, du giver os direkte, herunder dine konto- og profiloplysninger, indhold, du sender til eller lægger op på vores platform, dine købsoplysninger, din kommunikation og oplysninger, du giver os som led i undersøgelser og konkurrencer.

Konto- og profiloplysninger. Når du opretter en konto på vores platform, indsamler vi de oplysninger, du giver os direkte, f.eks. dit navn, din e-mailadresse, interesser, køn, alder og profiloplysninger.

Indhold, du sender. Vi indsamler oplysninger og indhold, som du sender til eller lægger op på vores platform, herunder dine fotos, kommentarer, anmeldelser, søgninger, fotonoter, idébøger og diskussioner.

Køb. Hvis du køber eller sælger produkter på vores platform, indsamler vi bestemte oplysninger for at kunne behandle din købs- og salgsforespørgsel, bl.a. dit telefonnummer, din adresse og betalingsmåde (f.eks. kreditkort- eller bankkontooplysninger).

Kommunikation. Når du kommunikerer med os (pr. e-mail, telefon, via vores platform eller på anden måde), og når du bruger vores platform til at kommunikere med andre, gemmer vi en kopi af din kommunikation (herunder optagelser af telefonsamtaler, under forudsætning af at du er underrettet herom eller har givet dit samtykke i overensstemmelse med gældende lovgivning). Nogle fagfolk og sælgere på vores platform kan vælge at bruge vores opkaldssporing for bedre at kunne styre deres forretning. Du bruger vores platform, når du foretager opkald til disse fagfolk og sælgere ved at benytte deres telefonnummer, som er vist på vores platform. Houzz vil ikke optage disse opkald uden først at have underrettet dig eller indhentet dit samtykke i overensstemmelse med gældende lovgivning. I det omfang du kommunikerer med fagfolk, sælgere og andre brugere uden for vores platform, er denne kommunikation i øvrigt ikke omfattet af denne Privatlivspolitik.

Undersøgelser og konkurrencer. Hvis du deltager i vores brugerundersøgelser, konkurrencer eller markedsføringskampagner, indsamler vi de oplysninger, du giver os.

Oplysninger fra andre

Vi indsamler oplysninger, som andre giver os, herunder oplysninger fra andre platforme, offentligt tilgængelige oplysninger, oplysninger fra andre brugere af vores platform, oplysninger fra vores samarbejdspartnere og tilknyttede virksomheder samt oplysninger fra tredjeparters websteder.

Andre platforme. Vi kan modtage oplysninger om dig fra tredjepartsplatforme, som indhenter din tilladelse til at dele disse oplysninger med os. Hvis du vælger at tilmelde dig vores platform via Facebook eller Google eller at uploade dine kontakter fra din tredjeparts e-mail-tjeneste, vil du blive bedt om at dele visse oplysninger med os, som er identificeret af disse tredjepartsplatforme.

Offentligt tilgængelige oplysninger. Andre har ret til at lægge indhold op på vores platform, som indeholder oplysninger om dig (f.eks. i forbindelse med fotos eller historier). Hvis du er fagperson eller sælger, må vi også indsamle oplysninger om dig fra offentligt tilgængelige kilder og stille oplysningerne til rådighed som en del af vores platform. Vi må f.eks. modtage dit navn og dine kontaktoplysninger fra brancheorganisationer og forhandlernetværk, som du deltager i, og hvor du tilkendegiver at have en tilknytning til disse organisationer.

Andre brugere. For at forbedre kvaliteten af vores platform er fagfolk og sælgere på vores platform berettigede til at give os oplysninger om dit engagement hos dem, herunder om du har kontaktet dem eller svaret på deres henvendelser, om dit projekt er afsluttet, og om du har modtaget en vare, du har bestilt. Hvis du er fagperson eller sælger, kan brugere og besøgende give os feedback og offentlige anmeldelser om dig.

Vores samarbejdspartnere. Vi kan modtage oplysninger om dig fra vores samarbejdspartnere. Således har vores betalingsbehandlere ret til at ajourføre dine betalingsoplysninger, annoncører kan hjælpe os med at sende meddelelser til din adresse, og tredjeparter kan hjælpe os med forebyggelse af svindel ved at bekræfte dine kontaktoplysninger.

Houzz-koncernen. Under iagttagelse af privatlivspolitikkerne for vores tilknyttede virksomheder og i overensstemmelse med gældende lovgivning kan vi modtage oplysninger om dig fra disse virksomheder.

Tredjeparters websteder. På nogle tredjeparters websteder er der indlejret et Houzz-plug-in, en widget eller indhold, bl.a. gennem Houzz-brandede knapper, badges og diasshows og fælles-brandede indholdspartnerskaber. Du kan også vælge at bruge Houzz' browserudvidelser. Disse plug-ins og widgets og det indlejrede indhold leverer oplysninger til Houzz i overensstemmelse med vores Cookiepolitik. Desuden er nogle af fagfolkenes websteder udviklet eller hostet af Houzz. Houzz indsamler de oplysninger, der er beskrevet i denne Privatlivspolitik, på disse websteder, herunder dine meddelelser til fagfolk, der er sendt via disse websteder. Disse fagfolk indsamler oplysninger om din brug af platformen og dine meddelelser som nærmere beskrevet i deres privatlivspolitikker.

Automatisk indsamlede oplysninger

Vi indsamler oplysninger om din brug af vores platform, herunder din søgeaktivitet, de sider, du besøger, datoen og tidspunktet for dit besøg, og – hvis du bruger vores browserudvidelser – indhold, du interagerer med på tredjeparters websteder. Vi indsamler ligeledes oplysninger, som din enhed giver os i forbindelse med din brug af vores platform, f.eks. din browsertype, hvilken type enhed du anvender, browsersprog, IP-adresse, mobilselskab, unikt enheds-id, placering samt anmodede og henvisende URL-adresser.

Cookies og lignende teknologier

Vi anvender cookies i forbindelse med din brug af vores platform til at indsamle oplysninger om, hvad du ser og interagerer med på vores platform og andre platforme, du har adgang til og bruger. Du kan læse vores Cookiepolitik for at få yderligere information om vores brug af cookies, og hvordan du kan fravælge cookies, men vær opmærksom på, at vi ikke ændrer systemets adfærd på vores platform på baggrund af browseranmodninger, der ikke kan spores.

Placeringsoplysninger

Vi modtager oplysninger om din enheds placering, hvis du slår denne funktion til i din browser eller mobile enhed. Vi kan udlede på baggrund af din IP-adresse, hvor din enhed normalt er placeret. Du kan også vælge at give os dine placeringsoplysninger ved at indtaste disse oplysninger på vores platform, bl.a. i dine indstillinger, eller når du går til kassen med en leverings- eller faktureringsadresse.

2. Brug af oplysninger

Vi bruger de indsamlede oplysninger til at vedligeholde, understøtte og personliggøre vores platform og til at kommunikere med dig om vores platform (både på og uden for vores platform). Vi bruger bl.a. oplysningerne på følgende måder:

  • til at sikre og forbedre vores platforms funktionalitet, herunder vise indhold, du offentliggør, til at gennemføre dine køb på vores platform, til at behandle, gemme og levere din kommunikation, til at yde kundeservice og –support, til at besvare dine forespørgsler eller anmodninger, til at foretage sikkerhedskopiering af vores systemer og til at forbedre sikkerheden på vores platform,
  • til at vurdere, om brugen af vores platform er i tråd med vores forretningsmæssige formål, og til at forbedre og udvikle vores produkter og ydelser, herunder nye produkter og ydelser og vores platforms funktionalitet,
  • til at gøre din oplevelse mere personlig, f.eks. ved at skræddersy det indhold og de informationer, du har adgang til, samt vores supportydelser,
  • til at vise målrettede reklamer (på vores platform og tredjeparters websteder) og vurdere effekten af vores annoncering,
  • til at give feedback til fagfolk og sælgere på vores platform
  • til kommunikere med dig som beskrevet i vores aftaler med dig (f.eks. Brugervilkårene) og denne Privatlivspolitik,
  • til at forebygge svindel og bevare en kvalitetsoplevelse i tråd med vores forretningsmæssige formål eller af juridiske årsager, bl.a. oprette et filter til at blokere for spam-mails og meddelelser, der ikke er i overensstemmelse med vores indgåede aftaler med dig (f.eks. Brugervilkårene),
  • til at håndhæve overholdelsen af vores aftaler med dig (f.eks. Brugervilkårene) og gældende lovgivning, til at opfylde vores juridiske forpligtelser, til at anlægge eller tage til genmæle i en retssag, en voldgiftssag eller lignende og til at svare på lovlige anmodninger fra offentlige myndigheder (herunder imødekomme krav om statens sikkerhed eller ordenshåndhævelse),
  • til at gennemføre undersøgelser og analyser med henblik på vore forretningsmæssige formål og,
  • såfremt du beslutter dig for at deltage, til at administrere undersøgelser, konkurrencer og markedsføringskampagner.

Hvis du giver os oplysninger om dine kontakter (f.eks. når du tilmelder dig vores platform via Facebook) for at opnå en mere sammenhængende oplevelse, kan vi informere dine kontakter med konti på vores platform om, at du også er blevet medlem af vores platform, og kan følge dem på dine vegne, så du kan se deres offentlige aktivitet på vores platform.

Vi har som udgangspunkt ret til at bruge din kommunikation til kvalitetssikrings- og undervisningsformål samt til forbedring af vores produkter og ydelser. Vi må bruge din kommunikation til at forstå og bidrage til at styre kvaliteten af anmodninger til og svar fra fagfolk og sælgere på vores platform og give dem feedback. Vi har ret til at benytte automatiserede teknologier til evaluering af din kommunikation og til at forbedre brugeroplevelsen. Få mere at vide.

Vi kan bruge dine login-oplysninger, cookieoplysninger, oplysninger om din enhed og IP-adresser til at identificere dig og logge din færden på tværs af enheder og vores platform. Vi kan bruge dine adresser til at personliggøre din oplevelse på vores platform.

For at gøre det nemmere for dig gemmer vi oplysningerne om din betalingsmåde, medmindre du fravælger det i indstillingerne. Hvis du som besøgende foretager et køb på vores platform og efterfølgende opretter en konto, vil vi til din orientering sørge for, at du får adgang til oplysninger om tidligere køb gennemført ved hjælp af den e-mailadresse, der er tilknyttet din konto.

Såfremt dine oplysninger bruges på en måde, der er uforenelig med disse formål, vil du blive underrettet herom på forhånd, så du kan fravælge disse formål efter eget skøn.

3. Videregivelse af dine oplysninger

Vi udlejer og sælger ikke dine personlige kontaktoplysninger (herunder din e-mailadresse, der er tilknyttet din kontoregistrering) til tredjeparter, så de kan bruge oplysningerne i eget markedsføringsøjemed. Vi videregiver oplysninger på følgende måder:

Platformens besøgende og brugere

Via vores platform kan andre finde, kontakte, se og følge din profil og offentlige aktivitet på vores platform (f.eks. hvis du "synes godt om" indhold på platformen), bl.a. ved hjælp af dit brugernavn. Du kan tilpasse din profil og vælge i dine indstillinger, om brugerne skal have lov til at følge dig. Dine idébøger, fotos, noter til andres fotos, projekter, diskussioner, profiler på sociale medier, følgere og andre, du selv følger, vil være synlige og åbne for andres kommentarer, medmindre du sætter dem til at være private i dine indstillinger og med andre værktøjer. Lær, hvordan man indstiller disse til at være private. Hvis du er fagperson eller sælger, kan vi også vise aggregerede data om din aktivitet for at hjælpe de besøgende og brugerne med at evaluere dig, herunder din svarprocent og seneste besøg på vores platform. Vi kan ikke kontrollere de besøgendes og brugernes brug af oplysninger eller indhold, som du vælger at gøre offentligt tilgængelige på platformen.

Fagfolk, sælgere og andre virksomheder

Hvis du anmoder os om at finde fagfolk til at arbejde for dig, vil de projektoplysninger (herunder kontaktoplysninger), du angiver, blive gjort tilgængelige for et begrænset antal fagfolk, som vi mener vil være egnede til dit projekt. Fagfolk og sælgere, som deltager på Houzz-platformen, kan se din offentlige aktivitet på vores platform og får lov til at modtage din feedback til os om dit engagement hos dem. Hvis du f.eks. har anmodet os om at finde fagfolk og giver os feedback om, hvor interesseret du er i de pågældende fagfolk, har vi ret til at sende din feedback til dem. Endvidere har en fagperson eller sælger adgang til at se al din offentlige aktivitet på vores platform, som interagerer med deres indhold (f.eks. at du på en bestemt dato tilføjede et af deres fotos til din private Idébog, som er identificeret ud fra brugernavnet på din profil og alle fotos eller offentlige identifikatorer, du angiver på din profil). Virksomheden kan ikke se dine ikke-offentlige kontooplysninger (f.eks. e-mail-adresse) eller din private aktivitet (f.eks. hvis din Idébog er privat). Vi beder fagfolk, sælgere og annoncører på vores platform om ikke at bruge dine oplysninger til andre formål end dem, hvortil oplysningerne blev givet. Deres brug af dine oplysninger er imidlertid underlagt deres egne privatlivspolitikker.

Tjenesteudbydere og samarbejdspartnere på platformen

Vi har ret til at videregive dine oplysninger til andre, såfremt dette i et rimeligt omfang anses for at være nødvendigt for, at vi kan gøre brug af oplysningerne til de formål, som er beskrevet i denne Privatlivspolitik, og vi beder sådanne tredjeparter om at begrænse deres brug af disse oplysninger.Du kan finde yderligere information om vores tjenesteudbydere og samarbejdspartnere på platformen her. Hvis du udtrykkeligt er indforstået med at dele dine oplysninger med en tredjepartspartner, f.eks. som led i en konkurrence eller markedsføringskampagne, vi sponsorerer i fællesskab med denne tredjepart, vil vi desuden videregive dine kontaktoplysninger til den pågældende tredjepart.

Annoncører og reklamenetværk

Vi bruger reklamenetværk og lignende virksomheder til at lægge annoncer op på tredjeparters websteder og til at hjælpe os med at vurdere effekten af vores annoncering. Vi har ret til at samarbejde med annoncører om annoncering på vores platform. Vi må bruge annoncører til at kommunikere med dig på de adresser, de har registreret på dig. Virksomheder af denne art anvender cookies og lignende teknologier. Vi må tilbyde reklamenetværk, annoncører og virksomheder at annoncere på vores platform med alle former for oplysninger bortset fra krypterede informationer eller enheds-id'er, idet vi dog ikke videregiver dit navn, dine kontaktoplysninger eller andre personoplysninger. Hvis du ønsker yderligere information, kan du læse vores Cookiepolitik.

Også virksomheder, som annoncerer på vores platform, er berettigede til at bruge cookies og lignende teknologier til at spore din aktivitet på vores platform. Nogle af disse virksomheder deltager i det amerikanske netannonceringsinitiativ, NAI ( Network Advertising Initiative), eller den amerikanske sammenslutning af netannoncører, DAA ( Digital Advertising Alliance). Besøg disse organisationers fravalgssider for at få mere at vide om, hvordan du kan fravælge at modtage web-baserede målrettede reklamer fra deltagende virksomheder. Du kan indstille dit mobile styresystem til at begrænse reklamesporing eller kan installere AppChoices-appen for at få mere at vide om, hvordan du kan fravælge at modtage målrettede reklamer i mobile apps.

Tilknyttede virksomheder og virksomhedsoverdragelser

Vi har ret til at videregive oplysninger fra eller om dig til (a) joint ventures eller andre virksomheder i Houzz-koncernen eller (b) en potentiel eller reel køber, efterfølger eller aftaleerhverver som led i en omorganisering, en sammenlægning, et salg, et joint venture, en overdragelse, en overførsel eller en anden form for hel eller delvis afhændelse af vores forretning, aktiver eller aktier (herunder i forbindelse med konkursbehandling eller lignende). I ovennævnte tilfælde er brugen af oplysningerne reguleret af denne Privatlivspolitik.

Undersøgelser

I den udstrækning det er tilladt i henhold til gældende lovgivning, må vi undersøge og videregive oplysninger fra eller om dig, hvis vi vurderer, at en sådan undersøgelse eller videregivelse (a) i et rimeligt omfang er påkrævet for at overholde instrukser, pålæg og kendelser som led i retsforfølgnings- og ordenshåndhævelsesprocedurer, herunder bl.a. ransagningskendelser, vidneindkaldelser, lovgivning, processkrifter eller andre retsdokumenter, der forkyndes over for os; (b) kan bidrage til forebyggelse, efterforskning eller identifikation af eventuelle forseelser i forbindelse med vores platform; (c) kan bidrage til beskyttelse af vores rettigheder, omdømme og ejendele eller til beskyttelse af vores besøgendes, brugeres, tilknyttede virksomheders eller offentlighedens rettigheder, omdømme og ejendele; eller (d) sikrer overholdelsen af vores aftaler med dig (f.eks. Brugervilkårene).

4. Tredjeparters plug-ins, widgets og links

Vores platform kan indeholde tredjeparters funktioner på sociale medier og andre plug-ins og widgets fra tredjeparter. Når disse funktioner vises på vores platform, drives og hostes de af tredjeparter og er underlagt tredjeparternes egne privatlivspolitikker i stedet for denne Privatlivspolitik. Vores platform indeholder også links til tredjeparters websteder, som ikke ejes eller drives af os. Vær opmærksom på, at vi ikke er ansvarlige for andre websteders praksis vedrørende behandling og beskyttelse af personoplysninger.

5. Kommunikation

En væsentlig del af vores ydelser, som du tilmelder dig, når du opretter en Houzz-konto på vores platform, er at modtage meddelelser fra Houzz-koncernen pr. e-mail og på vores platform. Hvis du bruger vores mobilapp eller oplyser dit mobiltelefonnummer, omfatter disse meddelelser også sms-beskeder og push-meddelelser. Vi kommunikerer med dig om dine kontoforhold, om beskyttelse af dine personoplysninger og om interaktioner med dit indhold (f.eks. hvis andre "synes godt om" din Idébog, svarer på dine kommentarer, eller hvis du modtager et badge på vores platform). Vi beder dig ligeledes om at modtage din feedback om dine brugeroplevelser på platformen eller om dine boligrenoverings- og indretningsplaner. I overensstemmelse med gældende lovgivning sender vi dig tips, tilbud og lignende ydelser fra Houzz-koncernen, idet fagfolk, sælgere og andre virksomheder på vores platform kan indgå i denne kommunikation. Du kan til enhver tid ændre dine kontaktpræferencer i dine indstillinger, ligesom du direkte i dine e-mail-indstillinger kan fravælge at modtage lignende markedsføringsmails fra Houzz. Vær opmærksom på, at du ikke kan fravælge at modtage konto- og personoplysnings-relaterede meddelelser fra os.

Vores platform giver endvidere dig og andre mulighed for at sende beskeder på vores platform og dele indhold med andre uden for platformen. Hvis du gør dine kontaktoplysninger tilgængelige, vil andre også have mulighed for at kontakte dig uden for vores platform.

6. Kontoophør og opbevaring af personoplysninger

Medmindre du er fagperson eller sælger, kan du når som helst deaktivere din konto ved at gå ind i dine indstillinger. For at deaktivere din konto som fagperson eller sælger bedes du kontakte os som beskrevet i afsnittet Kontakt os i denne Privatlivspolitik. Når du deaktiverer din konto, vil du ikke længere give os mulighed for at indsamle løbende eller fremtidige oplysninger. Din profil vil ikke længere være synlig, men i overensstemmelse med gældende lovgivning og vores Brugsvilkår vil dine fotos, anmeldelser og andet indhold muligvis stadig være tilgængelige og synlige. For at anmode om permanent lukning og sletning af din konto bedes du kontakte os som beskrevet i afsnittet Kontakt os.

Vi gemmer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at kunne opfylde formålene med vores behandling af dine personoplysninger, medmindre lovgivningen tillader eller kræver, at vi opbevarer dine personoplysninger i en længere periode. Vi kan således være nødt til at gemme dine personoplysninger med henblik på at kvalitetssikre vores platform eller tage til genmæle over for fremtidige retskrav. Vi opbevarer ligeledes aggregerede data, efter at din konto er lukket. Oplysninger, du har delt med andre, bliver ved med at være synlige, efter at du har lukket din konto eller slettet oplysningerne fra din egen profil eller konto, og vi kontrollerer ikke oplysninger eller indhold, som andre har kopieret ud af vores platform. Vær opmærksom på, at kopier af oplysninger, som du har ajourført, ændret eller slettet, fortsat kan blive liggende i vores systemer i et stykke tid, og kopier af disse oplysninger kan desuden indgå i vores virksomhedsarkiv.

7. Børn

Vores platform er tilgængelig for en bred kreds af almindelige brugere og er ikke beregnet for børn under 13 år. Vi indsamler ikke bevidst personoplysninger fra børn under 13 år. Hvis vi får kendskab til, at vi har indsamlet personoplysninger om et barn under 13 år, vil vi tage passende skridt til at slette disse oplysninger. Hvis du bliver opmærksom på eller mener, at et barn har givet os personoplysninger, bedes du kontakte os som anført i afsnittet Kontakt os.

8. Databeskyttelse

Vi træffer rimelige og passende foranstaltninger til at beskytte dine personoplysninger mod tab, misbrug, uautoriseret adgang, videregivelse, ændring og tilintetgørelse under hensyntagen til de risici, behandlingen indebærer, og personoplysningernes art.

9. Opdateringer af denne Privatlivspolitik

Vi kan ændre denne Privatlivspolitik fra tid til anden. Den senest gældende version af vores Privatlivspolitik vil regulere, hvordan vi bruger oplysninger om dig. Hvis vi foretager væsentlige ændringer i vores Privatlivspolitik, vil vi underrette dig pr. e-mail eller ved at lægge en meddelelse op på vores platform. Ved fortsat at have adgang til eller bruge vores platform, efter at disse ændringer træder i kraft, vil du være underlagt den ændrede Privatlivspolitik.

10. Kontakt os

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer vedrørende Houzz' Privatlivspolitik,

  • hvis du er bosiddende i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), skal du venligst sende en mail til os via EUprivacy@houzz.com.
  • ellers skal du venligst sende en mail via: privacy@houzz.com.

Du kan også sende et brev til vores adresse 285 Hamilton Avenue, Palo Alto, California 94301, USA.

11. International overførsel af personoplysninger

Houzz-koncernen er en verdensomspændende organisation med hovedsæde i USA og med tjenesteudbydere, tilknyttede virksomheder og aktiviteter i en lang række lande. For at kunne levere de tjenesteydelser, du tilmelder dig ved at oprette en Houzz-konto eller ved besøg på vores platform, bliver dine personoplysninger overført til og behandlet i USA (eller et andet land, hvor vi, vores tilknyttede virksomheder, agenter og tjenesteudbydere driver virksomhed). Databeskyttelsesreglerne er forskellige fra land til land, og beskyttelsesniveauet for personoplysninger i USA og de øvrige jurisdiktioner er muligvis ikke det samme som det niveau, der er gældende i den jurisdiktion, hvor du har bopæl. Hvis du har bopæl inden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og vi overfører dine personoplysninger til lande uden for EØS, tager vi passende skridt til at sikre, at dine personoplysninger nyder samme beskyttelsesniveau, som er beskrevet i denne Privatlivspolitik. Få mere at vide.

12. Lovhjemmel for behandling af personoplysninger (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

Hvis du har bopæl inden for EØS, vil vores hjemmel til indsamling og brug af personoplysninger som beskrevet i denne Privatlivspolitik afhænge af de pågældende personoplysninger og den konkrete sammenhæng, vi har indsamlet oplysningerne i. Vi indsamler og bruger dine oplysninger til en lang række forretningsmæssige formål, der ligger inden for vores legitime interesser, for med dit samtykke at indgå eller opfylde en kontrakt med dig eller for at opfylde vores juridiske forpligtelser.

Hvis du ønsker at vide mere om den specifikke lovhjemmel, der ligger til grund for vores behandling af dine oplysninger til et bestemt formål (herunder eventuelle legitime interesser, vi måtte have i at behandle disse oplysninger), bedes du kontakte os som anført i afsnittet Kontakt os. Således lægger vi til grund, at vi har legitime interesser i at behandle oplysninger i direkte markedsføringsøjemed og med henblik på forebyggelse og afsløring af svindel, under forudsætning af at disse interesser ikke tilsidesættes af dine databeskyttelsesinteresser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder.

13. Dine databeskyttelsesrettigheder (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)

I nogle regioner, bl.a. inden for EØS, har du visse rettigheder i forhold til dine personoplysninger, herunder retten til at få adgang til, rette, ajourføre eller anmode om sletning af dine personoplysninger. Houzz træffer rimelige foranstaltninger til at sikre, at de oplysninger, vi indsamler, er pålidelige i forhold til deres påtænkte anvendelse, korrekte, fuldstændige og ajourførte. Du kan også administrere din profil og indstillinger inden for rammerne af vores platform. Hvis du ikke er bruger af vores platform, og du ønsker at kontakte os direkte for at få adgang til, rette, ajourføre eller slette dine personoplysninger eller for at ændre dine oplysninger eller markedsføringspræferencer, kan du imidlertid til enhver tid gøre dette ved at kontakte os som anført i afsnittet Kontakt os. Vores behandling af din anmodning vil ske i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Du kan gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger, bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger eller anmode om at få dine personoplysninger overflyttet til en anden udbyder (retten til dataportabilitet). Også her kan du udøve disse rettigheder ved at kontakte os som anført i afsnittet Kontakt os. Du kan også deaktivere din profil og få en kopi af dine oplysninger gennem dine indstillinger.

Du kan indgive en klage til en databeskyttelsesmyndighed om vores indsamling og brug af dine personoplysninger. Yderligere information fås ved henvendelse til din lokale databeskyttelsesmyndighed. Kontaktoplysninger for databeskyttelsesmyndigheder i EØS og Schweiz kan ses her.

Hvis vi har indsamlet og behandlet dine personoplysninger med dit samtykke, så har du på samme måde til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Tilbagetrækning af dit samtykke berører ikke lovligheden af den behandling, der har fundet sted inden tilbagetrækningen, ligesom en tilbagetrækning heller ikke berører vores behandling af dine personoplysninger, som har fundet sted på baggrund af, at der forelå et andet grundlag for lovlig behandling end samtykke.

Vi besvarer alle anmodninger, vi modtager fra privatpersoner, der ønsker at udøve deres databeskyttelsesrettigheder i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Vi vil eventuelt bede dig om at bekræfte din identitet for at hjælpe os med at sende et hurtigt svar på din anmodning.

Gældende pr. 25. maj 2018

Klik her for at se den tidligere gældende version (af 23. februar 2017)

Need help with an existing Houzz order? Call 1-800-368-4268 (Mon-Sun).